All posts in Slanketips

Vægttab handler om motivation

Vægttab handler om motivation

Nye undersøgelser viser, at mere end halvdelen af os danskere nu er overvægtige. Man kan derfor ikke en gang længere tale om normalvægtig og overvægtig, da det ret beset nu er mere normalt at være overvægtig. Der er da også rigtig mange, der går med at ønske om at tabe sig et kilo eller to. Generelt er det ikke specielt svært at tabe sig, men for mange ligger det svære i, ikke at tage de tabte kilo på igen.

Motivation, motivation og motivation

Hvis man gerne til tabe sig, er der en altoverskyggende ting der SKAL være der, hvis det skal lykkedes og det er motivation. Det være en selv, der er motiveret til at tabe sig, og ikke fordi andre siger man skal gøre det. På mange måder er det præcis det samme som et rygestop, hvis man er motiveret er man allerede et godt stykke af vejen.

Hvordan bevare man motivationen ?

Det er ikke svært at være motiveret til at tabe sig, men det kan være meget svært at bevare denne motivation efter et stykke tid. Ofte ser man ret hurtigt resultater, hvis man begynder at slanke sig ved at ændre kosten lidt og skrue op for motionen. Efter et stykke tid begynder det ofte at gå langsommere, og her kan det være svært at bevare motivationen, og det er ofte her at folk begynder at falde fra.

Der er mange måder at bevare motivationen, men det er meget forskelligt hvad der virker fra person til person. Noget der ofte virker, at man kan se fremskridtet og selvom man måske ikke lige kan se det. Det kan være en god ide at investere i en tavle, hvor man kan skrive sine oprindelige mål og vægt på og for hver uge skrive de nye tal, men hele tiden have de oprindelige stående. De findes i alle typer og priser, den tavle kan købes her

Skærmbillede 2018-06-06 kl. 11.04.38

Der er noget psykologisk over hele tiden at kunne se, hvor man er i forhold til hvor man var, da man begyndte. Desuden kan der være en uhyre stor tilfredsstillelse i at skulle viske sidste uges (eller måneds) tal ud og erstatte af nogle andre. Dette er noget, der virkelig kan være med til at få motivationen op.

Hvad er den bedste kur?

Der findes ikke noget der hedder den bedste kur, der findes den bedste kur til dig. For hvad der virker for en, virker ikke nødvendigvis for den anden. Det er dog vigtigt at huske på, at løsningen på et vægttab meget sjældent er en slankekur, men i langt højere grad er en ændring af livsstil.

Når alt kommer til alt, så er det så enkelt som dette: Indtager du færre kalorier end du forbrænder i løbet af en dag, så taber du dig. Hvor meget og hvor hurtigt du taber dig afhænger så af differencen mellem de to.

More

Bliv sund, mens du har det sjovt

Bliv sund, mens du har det sjovt

Har du også prøvet, at sofaen på mystisk vis klistrer sig fast på din numse efter en lang dag? At dine fridage og weekender forsvinder i en tåge af Netflix og god mad? Så er du bestemt ikke den eneste. Selvom Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters aktivitet hver dag til voksne danskere, er det nemlig ikke mange af os, der lever op til det.

Især hvis du har et kontorjob, kan det være svært at få brugt kroppen nok i løbet af dagen. Der er dog heldigvis mange måder at få motion på, som samtidig er sjove. Måske er du endda så heldig, at en af dem allerede er din hobby.

Leg dig til en sundere krop

En god måde at få gang i kroppen er ved at lege. Det kan for eksempel være ved at spille bordtennis, som er godt til at få pulsen lidt op. Bordtennis er en type sport, der kan tilpasses fuldstændig til dit niveau, så den altid er lige tilpas udfordrende. Det er dog smartest, hvis din makker er på cirka samme niveau som dig selv.

Hvis du spiller bordtennis i bare en halv time, som passer med Sundhedsstyrelsens anbefalinger, har du tilmed forbrændt omkring. 250 kalorier. Hvis du spiser, som du plejer, er det faktisk nok til at gøre en forskel på vægten med tiden. Samtidig er bordtennis meget skånsomt for kroppen. Der er hverken tunge løft eller store belastninger på leddene – så længe du sørger for at holde cirka en hoftebreddes afstand mellem fødderne og giver lidt efter i knæene. På den måde kan du nemmere bevæge dig hurtigt rundt uden at sætte dine knæ i yderpositioner.

Gode venner giver sjovere træning

Uanset hvilken aktivitet, der passer til dig, er det ofte sjovere at være aktiv sammen med andre. Heldigvis er vi også meget mere tilbøjelige til at være aktive, når vi er sammen med andre mennesker. Det kan være noget så simpelt som at gå en tur eller følges på cyklen til arbejde, men I kan også dyrke decideret sport. Hvis I har brug for et ekstra skub bagi, kan det være en god idé at melde sig ind i en klub, som for eksempel spiller badminton eller laver outdoor-træning. Mulighederne er mange, og det er kun jer selv, der sætter grænser.

Hvis I har særlige behov som skader eller fysiske begrænsninger, laver diverse interesseorganisationer som Hjerteforeningen og Gigtforeningen ofte særlige træninger i de større byer.

More