Apps der kan motivere din træning
Alle der træner, kender nok det med, at det kan være svært at finde motivationen fra tid til anden. Hvordan man finder motivationen er naturligvis forskelligt fra person til person. Nogen skal have en træningsmakker, men træner du alene, om det så er styrke eller kondition, er denne faktor naturligvis væk.
Vi har kigget lidt nærmere på nogle apps, der kan være med til at motivere dig til at træne, selvom det virker lidt tungt at komme i gang.
Endomondo:
Der er nok ikke den store tvivl om, at du kender Endomondo. Uanset om du bruger den eller ej, så kender du den helt sikkert. Den danskeproducerede app, kan måle alt fra cykling og løb til styrketræning, svømning, fodbold og meget mere, selvom den naturligvis kun rent faktisk måler, når du har den på den. Alt andet skal tastes manuelt. Udover at du kan holde styr på hvor meget du bevæger dig, og hvor meget du forbrænder, så er Endomondo også flink nok til at komme med en uge oversigt i en push notifikation, så du kan kigge stolt eller flovt på dine resultater.
Træn med forsvaret:
Træn med forsvaret er endnu et eksempel på en app, der er lavet af en dansk app udvikler. Som navnet antyder det, så gør app’en det muligt at “træne med forsvaret”, hvilket betyder, at man får en lang række af de samme træningsøvelser, som bruges i forsvaret. Man kan også få tilrettelagt løbeprogrammer, der gør at man kan komme i form – hvis man ikke lige er det.
MyFitnessPal
Et godt eksempel på en app, der virkelig kan være motiverende. Den holder øje med hvor meget du bevæger dig, og dermed hvor mange kalorier du forbrænder. Samtidig skal du indtaste dit indtag, så du kan holde styr på om der er balance i hvor meget du indtager kontra hvor meget du forbrænder. Du kan sætte mål op for hvad det er du vil opnå.
Sundhed
Du kan også vælge blot at bruge den din iPhone (hvis du har sådan en), allerede er udstyret med, nemlig den der hedder sundhed. Den viser dig hvor meget du har bevæget dig i løbet af dagen, hvor mange skridt og kilometer du har gået.