Fødevarebranchens bedste beklædning
Hvis du gerne vil have fødevarebranchens bedste beklædning, så er det helt basalt at tjekke, om det tøj, du skal have på i forbindelse med dit arbejde, er velegnet, og om det opfylder kravene til HACCP. Mange forskellige brands har forskelligt produktudvalg, men når du arbejder med fødevarer, er det især vigtigt, at tøjet er optimalt i forhold til sundhedsrisikoen.
Nogle brands er også i overensstemmelse med ISO-standarder. Hvad der er gældende for netop dit arbejde, kommer f.eks. an på hvilken type af madvarer, du håndterer. Derfor bør du finde ud af, hvilke krav der er gældende for din arbejdsplads.
Udover krav til eventuelle ISO-certificeringer, så bør du også sikre dig, at det arbejdstøj, du eller din chef investerer i, er i overensstemmelse med HACCP. HACCP er en forkortelse, og den står for Hazard Analysis and Critical Control Point. Det har kort sagt noget at gøre med analyse og risikovurdering af fødevarer og har fokus på stor fødevaresikkerhed.
Vælg din leverandør af HACCP-arbejdstøj med omhu
Uanset om du arbejder i din egen restaurant eller arbejder i en stor fødevareindustri, så er det meget vigtigt, at du og dine kolleger er klædt i egnet arbejdstøj. Hvis I går efter arbejdstøj, som er specielt beregnet til brug inden for fødevarebranchen, så bør I helt klart også overveje alle trin i HACCP-systemet. Det er nemlig en god hjælp til jeres virksomhed, sådan at I sikrer jer den højeste fødevaresikkerhed.
Som led i denne proces med at analysere og risikovurdere hvert trin i fødevareprocessen, bør I vælge arbejdstøj, som opfylder kravene til HACCP, da det er essentielt, at fødevarerne ikke bliver kontamineret på grund af jeres arbejdstøj.
Nogle forhandlere af HACCP-arbejdstøj har inddelt deres produkter i kategorier, og du kan dermed finde arbejdstøj, der er certificeret efter tre forskellige risikoklasser. Dermed kan du vælge tøj, som er egnet til både lav, høj og meget høj risiko.