Guide: Find den rette håndsprit til hjem, ferie eller arbejde
Gør det nemt at holde håndhygiejnen med håndsprit, som du kan finde på forskellige typer bøtter og på desinficerende wipes. Pumpeflasker, dunke på flere liter, små beholdere med et vippelåg, dispenserposer og standbags er eksempler på de talrige muligheder, du har, når det gælder at finde håndsprit på en form, du synes er praktisk – og som du derfor faktisk vil bruge.
Find din nye håndsprit online, hvor du nemt kan scrolle gennem store udvalg af håndsprit og engangsklude med sprit, så du ender med at lægge det rette produkt i din online indkøbskurv.
Find den rette beholder til spritten
Pumpeflasker, engangsservietter og beholdere med vippelåg er nemme at have med i tasken, så du kan spritte hænderne af på farten. Skal du ud at rejse, er håndsprit et must, når det kommer til hygiejneartikler til turen. Standbags er beregnet til at blive vendt på hovedet og sat i en spritdispenser, hvor du med et enkelt tryk på stålhåndtaget kan få sprit skudt i hånden.
Beskyt medarbejdere med wipes
Har du en virksomhed kørende, kan du for at beskytte dine medarbejdere stille en kasse med wipes til hånddesinfektion frem, hvor visse modeller har displayboks, så engangskludene virkelig skiller sig ud fra omgivelserne. Du kan også bare købe de klassiske, store kasser med fx 100 desinficerende wipes i sig. Skal du kun bruge et par klude, kan de købes i pakker på 15.
Håndsprit som gel eller væske?
Håndsprit kan du få enten som helt flydende væske eller som gel. Du har lidt mere kontrol over gelen, end du har over håndsprit med lav densitet. Chancen for, at du spilder sprit på gulvet, er derved reduceret. Omvendt er flydende sprit nemmere at dække hele hånden med, så du sikrer, at du rent faktisk spritter hænderne rigtigt og ikke efterlader områder uberørte.