Har du eller en pårørende brug for en plejeseng?
En plejeseng er en specialdesignet seng, hvor der er installeret diverse plejefunktioner. Foruden at være en behagelig seng, er sengens formål også at gøre det let for omsorgspersoner at assistere en bruger. Særligt når en person skal hjælpes med at lægge sig i seng, eller komme ud af samme seng, kan en omsorgsperson stå i uhensigtsmæssige stillinger. Her hjælper en plejeseng, så omsorgspersonen kan opretholde en ergonomisk arbejdsstilling.
Flotte senge i tidløst design
Plejesenge kan fås i flere pæne træsorter. Eller med stofbeklædning, hvis det ønskes. Størstedelen af sengene fås også i forskellige størrelser. Der er altså rig mulighed for at vælge en seng, der harmonerer med det øvrige udtryk i soveværelset. Ligesådan er det også muligt at få en seng, der tilgodeser dine, eller din pårørendes, behov. Helt uden at sengen ligner en kedelig hospitalsseng.
Bevar en så normal hverdag som mulig
Enkelte plejesenge kan faktisk også fås som dobbeltsenge. Der er også mulighed for at få en seng, hvor en ægtefælle kan få tilkoblet en almindelig seng, der passer til den plejeegnet seng. På den måde passer de to senge altså sammen designmæssigt. Det er selvfølgelig blot en mindre detalje, men det hjælper dig, eller din pårørende, med at bevare en så normal hverdag som mulig. Her er der nemlig mulighed for ikke at blive påmindet om sin funktionsnedsættelse hele tiden.
Gør hverdagen nemmere for dig selv og dine omsorgspersoner
Med en plejeegnet seng kan du, eller din pårørende, også foretage en vertikal hævning fra gulvet. Det giver brugeren mulighed for at komme nemmere ud af sengen. Sengen skal blot køres et stykke op, så kan brugeren let glide ud af sengen og dermed ende i en stående stilling. Det giver brugeren en større følelse af at kunne selv samtidig med, at det også giver omsorgspersonerne en lettere hverdag.
Hvis du er pårørende til en person med demens
Skal du hjælpe en person med demens med at indkøbe en ny, plejeegnet seng? I så fald er det ofte en fordel at købe en seng, hvor madrassen kan sænkes ekstra ned. Derved sker eventuelle fald fra en lavere højde. Senge, der er designet til personer med demens, vil oftest også være udstyret med en særlig alarm. Denne kan give pårørende eller andre omsorgspersoner besked, hvis en person med demens forlader sin seng.