Hemmeligheden bag en sundere hverdag
At blive sund handler ikke blot om, hvad du gør, og hvad du spiser. Det handler også om din indstilling. Du kan måske træne en masse og spise det rigtige i et par uger. Men hvis den rigtige indstilling ikke er der, vil viljestyrken til at forsætte heller ikke vare ved. Der er altså flere ting, der skal til, for at din hverdag kan blive sundere. Nedenfor følger et forsøg på at fremhæve nogle af hovedtrækkene ved en sundere hverdag.
3 skridt i den rigtige retning
Et af de første skridt i den rigtige retning og dermed en af de vigtigste er din indstilling. Før du kan gå i gang med at omvende din hverdag til en sundere udgave, er du nødt til at være sikker på, at din indstilling er den rigtige. Går du ind i projektet med fast ide om, at det ikke kommer til at lykkes, gør det det heller ikke. Du er nødt til at ønske forandringen og være villig til at kæmpe for den. For det første stykke tid, vil blive hårdt, men når tilvænningen er sket, vil det blive lettere. En måde at give sig selv motivation til at forsætte kan være at vende blikket mod sine idoler, det kan være sangere eller måske fodboldstjerner. Hvis det er sidstnævnte, så tag et kig her, og lad dig motivere af deres succeser. Det næste skridt handler om hvad du ønsker, og hvad du er villig til at ændre på. Er det blot din træning eller din mad? Eller begge dele? Igen er du nødt til at være afklaret, hvis det skal lykkes. Det tredje og sidste skridt er en stålfast vilje. For at undgå at du blot giver op lige efter start så prøv at sætte nogle mål for dig selv, for eksempel at du skal give det en måned, før du må give op.