Artikler om Sundhed

Klar til Fitness

Klar til Fitness

De hyperlænker du finder i dette indlæg er af kommerciel karakter og dermed er indhold og link af betalt karakter.

Vi har alle været der. Den første dag i fitness, hvor man laver sit medlemskab, går ind og klæder om, og går ud i det store lokale med en masse veltrænede mennesker, der arbejder på lige så mange maskiner og vægte. Det kan godt være en stor mundfuld for mange, og man kan føle at man ikke passer sig ind, eller ved hvor man skal begynde. Så her er der tre tips til en vellykket fitnessrejse.

 

Tøj til fitness

Når man går rundt i sin egen lille verden og laver sine øvelser, så er det vigtigt at man render ind i så få udfordringer som muligt. En trøje der ikke lader en ordentligt trække vejret, bukser der er for stramme eller for ufleksible, eller sko der sidder dårligt. I fitnesskulturen er der en klar og tydelig mode. Tynde t-shirts eller tanktops og shorts til mænd, og t-shirts og træningstights til kvinder.

For i fitnesscenteret er det ikke vigtigt at være klædt fint på – det er vigtigt at det tøj man har på er både funktionelt og komfortabelt. Det skal være tøj der ikke flækker når man tager squats, eller bliver ubehageligt at have på når ens hud begynder at blive fugtig. Det skal også være nemt at vaske, og holde til at blive vasket mange gange før det går i stykker. Derfor er høj kvalitet rigtig vigtigt.

 

Holdtræning eller solo?

I de fleste fitnesscentre er der mulighed for holdtræning, og det er en rigtig god idé til særligt at komme i gang. Man er flere mennesker der samles om samme ting, så det er nemmere at spørge om hjælp, og der er en professionel træner der holder øje med at man træner ordentligt, og ikke kommer til skade. Men hvis man er mere til det afslappede, kan man sagtens træne for sig selv i sit eget tempo. Alle er startet et sted, og man kan sagtens spørge de fleste andre i centeret om hjælp, hvis der er brug for det.

 

Disciplin er det vigtigste

Man kan godt blive besat af vægten, særligt når man ser den person ved siden af sig løfte tre gange så meget. Man bliver fristet til at tage mere end man behøver, og derfor blive helt ødelagt, og så ikke komme afsted igen dagen efter, eller endda to dage efter. Hellere løfte lidt mindre, og bygge en dagligdag, for det er den konstante træning der har resultater, ikke de korte kraftanstrengelser. Så træn tilpas, hverken for lidt eller for meget, og kom igen dagen efter.