Lider du meget af hovedpine?
Hovedpine kan være ganske ubehageligt, og hvis det er noget tilbagevendende eller vedvarende kan det være ganske generende for din generelle livskvalitet. Der kan være utrolig mange årsager til at man lider af hovedpine, men mange af dem er forbundet med livsstil. Jo sundere vi lever, jo mindre er vi typisk og plaget af sådanne lidelser. Det vil sige, at spiser man sundt og varieret, motionerer regelmæssigt og ikke mindst drikker masser af væske (vand), er man mindre modtagelig, end hvis man praktiserer det modsatte.
Det er dog ikke kun ting som kost og motion, der er kan være afgørende for det. En anden og mindst lige så vigtig ting er hvordan vi arbejder. Udsættes vi for meget stress i hverdagen, kan det hurtigt lede over til hovedpine og lignende. Arbejder vi for mange timer foran en skærm, eller sidder i en forskere stilling, kan dette give spændingshovedpine. Stress kan være svært at slippe af med, men spændingshovedpine er heldigvis lidt mere medgørligt.
Det kan du gøre ved spændingshovedpine
Det først man skal være sikker på, er om ens syn er som det skal være, eller om de briller man bruger, er af korrekt styrke. Er dette ikke tilfældet, bruger man alt for mange muskler i øjnene på at at sidde og forsøge at fokusere, og dette giver stort set med garanti hovedpine. Mange vil derfor også opleve, at hovedpinen rimelig hurtigt går i sig selv, når man får de rette briller på. Er det arbejdstillingen der volder problemer, skal man overveje ting som stolen man sidder på, afstanden til skærmen, højden på skærmen og lignende (det er rigtigt at den er rimelig ud for ens øjne).
Sørger du for at “lytte efter” disse ting, og samtidig sørger for at sove godt, så har du i hvert fald gjort dit til at slippe for ubehagelige hovedpiner.