Sørg for at passe dine nattesøvn
Mange danskere sover desværre ikke nok om natten. Søvnbehovet varierer selvfølgelig fra person til person, og det ændrer sig også lidt med alderen, men de fleste voksne mennesker har brug for mellem 7 og 9 timer hver nat. Det gør ikke noget at sove for lidt en gang imellem, men hvis man ikke får opfyldt sit søvnbehov over en lang periode, kan det have store konsekvenser for kroppen. Du kan for eksempel få et dårligere immunforsvar, og din koncentrationsevne forværres også. I denne guide kan du læse mere om, hvordan du kan sove bedre.
Find en seng, der passer til dig
Det virker naturligvis meget mere tillokkende at lægge sig til at sove om aftenen, hvis man har en dejlig, blød seng at ligge i. Derfor er det også vigtigt, at du finder en seng, der passer godt til dig, så du rent faktisk kan glæde dig til at falde i søvn hver dag. Du kan for eksempel overveje en contincental seng, for det er en sengetype, der har en masse fordele. Den består nemlig at hele tre madraslag, så din krop får maksimal støtte hele natten lang. Du kan endda købe en model med madrasser i et materiale, som virker temperaturregulerende.
Pas på med skærmene
Der er ingen tvivl om, at skærmene er en stor synder, når det kommer til at passe sin nattesøvn. Det kan være svært at lægge iPad’en og telefonen fra sig, når det er tid til at gå i seng, for sociale medier og streamingtjenester kan være meget fristende. Men det er rigtig uheldigt, for det blå lys fra skærmene er nemlig rigtig dårligt for din nattesøvn. Det kan snyde din krop til at tro, at det er dag, og så bliver det selvfølgelig rigtig svært at falde i søvn. Derfor er det en god idé at gemme skærmene væk, inden du skal sove.